Sjov og spas inden selvlavet aftensmad - Sommerlejr

Med børn i alderen 6-15 år fordelt på 4 enheder: bæver, ulv, junior og tropsspejder, har vi altid brug for nye ledere. I øjeblikket er vi 10 spejderledere, der alle bestræber sig på at planlægge og afholde spejdermøder, som aktiverer og udfordrer den enkelte spejder på dennes niveau. Dvs. at alle børn er inkluderet og bidrager med lige præcis deres evner, og vi vægter samarbejde og fællesskab mellem børnene højt.

Vi kan altid bruge nye friske spejderledere til at blive en del af vores lederteam, og du har mulighed for at arbejde med lige præcis den aldersgruppe, du har lyst til.  Vi forventer af dig, at du er engageret og har lyst til at arbejde med børn. Ligeledes forventer vi, at du har tid og lyst til at møde op til et ugentligt møde og – i samarbejde med andre ledere – at planlægge og styre de pågældende møder.

Har du lyst til at høre mere, så kontakt vores gruppeleder:

Christian Schaumburg-Müller

Tlf. 20216092
E-mail: chr@sch-m.dk