Så er 2013 forbi og vi skriver 2014. Traditionen tro vil der igen i år være nytårsparade i Skjoldhøj Kirke, og i år foregår det søndag d. 5. januar 2014 kl. 9.30

Nytårsparaden er der, hvor Spejderne lige fra bævere til ledere får deres årsstjerne som bevis på, at man har været spejder i endnu et år. Nytårsparaden er også der, hvor vi ønsker hinanden et godt nytår, og der er rig mulighed for at få snakket lidt mere med lederne end til de normale møder.

Som altid vil vi starte med at spise fælles morgenmad i kirkegården kl. 9.30. Efterfølgende vil vi deltage i gudstjenesten, og efter gudstjenesten vil der i kirkegården blive uddelt mærker m.m.

Vi håber meget på at se alle vores spejdere samt deres forældre til en altid hyggelig dag først i det nye år.

Store Spejderhilsner med ønsket om et godt Nytår,

Alle Ledere i Skjoldhøj Gruppe.