Taget på Skjoldhøjhytten er blevet mørt og skal skiftes inden det bliver utæt. Vi har derfor skaffet tilskud fra kommunen og nu også fra fonde til finansieringen, og vi forventer at gå i gang med byggeriet efter sommerferien.

Fra Y’s Mens Club Marselisborg har vi modtaget 30.000 kr til projektet ved et arrangement på Friplejehjemmet i Tranbjerg. Donationen kommer fra overskuddet fra Genbrugsen Tordenskjold i Aarhus, som drives af Y’s Mens Club Marselisborg.

ymens-club-uddeling-2016_beskåret Overrækkelse af støtte fra Y’s Mens Club Marselisborg

Fra Sct. Georgs Gilderne i Aarhus har vi modtaget 17.000 kr som en del af årets Flagpris ved en ceremoni på Valdemarsdag.

Sct-georgs-flagpris Modtagelse af donationen fra Flagprisen

Derudover har vi fået 10.000 kr fra Lions Aarhus Sct. Clemens, som får størstedelen af deres indtægter fra Aarhus Kræmmermarked. Vi er enormt taknemmelige over, at vi har fået disse tre donationer og nu kan gå i gang med at renovere taget inden der kommer vand ind.