2. møde efter sommerferien bød på velkomster til rigtig mange. Først og fremmest var der 5 der kom nede fra bæverne, hvor de nu var blevet for store til at være. Alle 5 bestod optagelsesprøven som bestod i at kunne binde et råbåndsknob.

Derudover var der hele 9 nye der skulle snuse til livet som ulveunge. Nogle havde været der en enkelt gang før, mens andre var der for allerførste gang. Det gav en ulveflok på i alt 25 unger til mødet i mandags.

Med så mange nye skulle der læres en masse nyt. Der blev øvet i navne, øvet i hvad ordene “FLOK FLOK FLOK” betyder, og så blev der også bundet råbåndsknob. De ældre ulve hjalp de nye med at lære hvordan et råbåndsknob skulle bindes og efter følgende var der konkurrence i hvem der kunne binde flest råbåndsknob på på et slik snørebånd. Det viste sig at man kan binde 5 råbåndsknob.

Ulvene lærer hvordan man står på række.

Ulvene lærer hvordan man står på række.

 

Som det sidste på mødet blev der leget snigning, hvilket er ulvenes favoritleg. Men at det var andet møde efter ferien kunne godt ses, da mange ulve havde meget krudt i bagdelen og lidt havde glemt hvordan en rigtig sniger, sniger sig forbi lederne.

Alt i alt, var det et rigtig godt møde, og vi ser allerede frem til næste mandag, hvor vi håber at alle nye kommer igen.

Programmet for de næste par måneder vil komme op på siden i løbet af ugen.

Stort ulvehul

Ulvelederne