Ulve

Ulvemøde mandag d. 17 marts

Kære ulve og forældre.

Selvom jeres program på papiret, siger at der ikke er møde på mandag, har lederstaben valgt at holde møde alligevel.

Baggrunden for ikke at holde møde, er at mange ulve ikke kommer til mødet dagen efter en weekend, men i og med, at der kun er 10 ud af 30 ulve der skal med på Gruppeweekend, så holder denne ikke holdning ikke denne gang.

DERFOR: der er ulve møde d. 17 marts alligevel.

Vi glæder os til at se jer.

Stort ulve hyl og løftet pote – Ledere

Ulvene hjælper Phinias og Ferb

Hvad laver I? spørger pigespejderen Isabella tit Phinias og Ferb.

I Januar og Februar skal vi hjælpe Phinias og Ferb med at føre deres vilde planer ud i livet.

Vi har hørt at de har vilde planer om en rumraket, en racerbane og et bådrace. Og det hele skal vist holdes hemmeligt for Candice

Nytårparade

Så er 2013 forbi og vi skriver 2014. Traditionen tro vil der igen i år være nytårsparade i Skjoldhøj Kirke, og i år foregår det søndag d. 5. januar 2014 kl. 9.30

Nytårsparaden er der, hvor Spejderne lige fra bævere til ledere får deres årsstjerne som bevis på, at man har været spejder i endnu et år. Nytårsparaden er også der, hvor vi ønsker hinanden et godt nytår, og der er rig mulighed for at få snakket lidt mere med lederne end til de normale møder.

Som altid vil vi starte med at spise fælles morgenmad i kirkegården kl. 9.30. Efterfølgende vil vi deltage i gudstjenesten, og efter gudstjenesten vil der i kirkegården blive uddelt mærker m.m.

Vi håber meget på at se alle vores spejdere samt deres forældre til en altid hyggelig dag først i det nye år.

Store Spejderhilsner med ønsket om et godt Nytår,

Alle Ledere i Skjoldhøj Gruppe.

Salg af Julemærker 2013

I år vil vi prøve at sælge flere julemærker og derved tjene flere penge til gruppen. Derfor har vi brug for alles hjælp til at sælge julemærker.

Se derfor i vedhæftede fil mere om hvordan det vil foregå, samt hvem man skal tilmelde sig hos, vil man gerne vil hjælpe Skjoldhøj gruppe med at sælge julemærker.

Julemærkesalg 2013

Spejdermuseet

her til aften satte Tv2oj fokus på Spejdermuseet inde i Aarhus centrum.
Nåede du ikke at se udsendelsen, så kan du stadig nå det på¨:

http://www.tv2oj.dk/arkiv/2013/10/16?video_id=40887&autoplay=1

eller besøge spejdermuseet, se:

http://www.spejdermuseetaarhus.dk/

Ulvemasker

På mødet d. 26 august lavede ulvene ulvemasker. Ulvemaskerne skal bruges når der holdes fuldmånemøde og nye ulve skal optages i flokken. Da det var rigtig flot vejr, hev vi bordene ud og lavede dem på græsplænen.

Først skal der lige klippes.

Først skal der lige klippes.

 

Lederturnering i distriktet

I dag var der Lederturnering i Marselis Distrikt, hvor Skjoldhøj gruppe også var repræsenteret. 20 ledere fra distriktet var samlet og man havde en rigtig hyggelig dag hvor der blev dystet i madlavning over bål. 5 retter skulle tilberedes i et tidsrum på 3,5 time med flere forskellige deadlines. Grupperne dystede ikke mod hinanden, men blandet, så man lærte nogle af de andre ledere i distriktet.

Det gode vejr, gjorde dagen ekstra god, og man sender store spejderhilsner til Lystrup Gruppe for det gode arrangement.

IMG_20130825_161808

Ulvemøde d. 19 august

2. møde efter sommerferien bød på velkomster til rigtig mange. Først og fremmest var der 5 der kom nede fra bæverne, hvor de nu var blevet for store til at være. Alle 5 bestod optagelsesprøven som bestod i at kunne binde et råbåndsknob.

Derudover var der hele 9 nye der skulle snuse til livet som ulveunge. Nogle havde været der en enkelt gang før, mens andre var der for allerførste gang. Det gav en ulveflok på i alt 25 unger til mødet i mandags.

Med så mange nye skulle der læres en masse nyt. Der blev øvet i navne, øvet i hvad ordene “FLOK FLOK FLOK” betyder, og så blev der også bundet råbåndsknob. De ældre ulve hjalp de nye med at lære hvordan et råbåndsknob skulle bindes og efter følgende var der konkurrence i hvem der kunne binde flest råbåndsknob på på et slik snørebånd. Det viste sig at man kan binde 5 råbåndsknob.

Ulvene lærer hvordan man står på række.

Ulvene lærer hvordan man står på række.

 

Som det sidste på mødet blev der leget snigning, hvilket er ulvenes favoritleg. Men at det var andet møde efter ferien kunne godt ses, da mange ulve havde meget krudt i bagdelen og lidt havde glemt hvordan en rigtig sniger, sniger sig forbi lederne.

Alt i alt, var det et rigtig godt møde, og vi ser allerede frem til næste mandag, hvor vi håber at alle nye kommer igen.

Programmet for de næste par måneder vil komme op på siden i løbet af ugen.

Stort ulvehul

Ulvelederne